Hvem, hvad, hvor og hvornår

Hvem?

Mit navn er Majbritt Christensen og jeg er en 26-årig grafisk designteknolog bosiddende i Aalborg. Jeg arbejder til daglig som Permission Marketing Manager, hvor jeg anvender mine evner som grafiker/webdesigner og arbejder med affilliate marketing. Jeg stiller høje krav til kvalitet af eget arbejde og har sans for detaljer. Jeg er en serviceminded teamplayer med god farvesans og æstetisk forståelse.

Hvad?

Jeg har arbejdet med en bred vifte af grafiske elementer. Hos min tidligere og nuværende arbejdsgiver har jeg blandt andet arbejdet med webdesign og produktion af web-annoncer til websites og nyhedsbreve. Samtidig har jeg stået for udvælgelse af affilliate annoncer og udarbejdelse af tekster til annoncer/nyhedsbreve.

Jeg er rutineret bruger af InDesign, Photoshop, Illustrator på både Mac og PC. I 2008 blev jeg uddannnet grafisk designteknolog, en videregående uddannelse på Nordjyllands Erhvervsakademi. Uddannelsen sigter mod stillinger, der har med design, formgivning, produktion og handel at gøre og gennemgår alt fra idé til udførelse af det færdige produkt.

Jeg blev bl.a. undervist i designproces, idéudvikling, målgruppesegmentering, æstetik, grafisk teknik, og brugen af diverse Adobe programmer. Derudover gennemgik vi også fag som handel og kommunikation. På 3. semester valgte jeg formgivning som profil. Det sidste semester valgte jeg speciale i livsstil og iscenesættelse.

Her på sitet kan du se et udpluk af min portfolio for både web og print.

Hvor?

Jeg er opvokset i Frederikssund i Nordsjælland, men flyttede til Aalborg i 2004.

Hvornår?
  • 2008 - 2009 Grafiker/webdesigner hos RiverHill ApS
  • 2007 - 2008 Grafisk assistent hos Deluxe Media (Studiejob)
  • 2006 - 2008 Grafisk designteknolog, NOEA
  • 2004 - 2006 Engelsk og internationale studier, AAU
  • Se et mere detaljeret CV her

    Majbritt Guldager Christensen er en loyal medarbejder og hun har været meget vellidt af hendes kollegaer og har bidraget til den positive stemning på kontoret. Vi har lært Majbritt at kende som en flittig, stabil og arbejdsom person. Jeg kan derfor varmt anbefale Majbritt Guldager Christensen."

    Stefan Mikkelsen, Direktør/Partner, RiverHill